top of page

Kurser og forløb

Det er altid muligt at få skræddersyet kursusdage, forløb m.v. hos mig - både til dig individuelt og til opstaldningssteder, rideskoler, større forsamlinger m.v.  - det er blot at kontakte mig og fortælle, hvilket kursus eller forløb du drømmer om, så giver jeg dig gerne en tilbud på, hvordan det kan sammensættes og en pris - ganske uforpligtende. 

Herudover har jeg mit eget lille flagskib der hedder Empatisk Horsemanship, som kommer i lidt forskellige udgaver, men altsammen har til fælles, at jeg gerne vil dele min viden og metoder til at kunne hjælpe din hest og dig til at harmonisk, sundt og glædesfyldt samarbejde - for begge parter. 

Empatisk horsemanship first love kunstner Anastacia Elkjær

Essensen i Empatisk Horsemanship er, at skabe en forståelse for hestens væsen, således at vi kan være sammen med og samarbejde med vores heste på en empatisk måde med ståsted i viden og empati. 

For at kunne det er det dels nødvendigt at vide noget om, hvad hesten er for et væsen, hvordan hesten sanser og er i verden, hvordan hestens krop fungerer,  hvordan hesten kommunikerer og lærer, hvilket miljø hesten har brug for og ikke mindst hvordan vi kan arbejde med at få følelser og nervesystemet som medspiller fremfor modspiller  - både hos hesten og os selv.

Når vi forstår det, er der også mange flere ting, som vi selv er i stand til at være nysgerrige omkring, observere, analysere, finde løsninger og veje til sammen med og informeret af vores firbenede venner. Mange mennesker er meget usikre på, om de gør det rigtige med deres heste, og har ofte mange mennesker omkring dem, som har mange meninger og gode råd. Men hvis vi lærer at forstå hestens adfærd og kommunikation, er det så meget nemmere også at  finde og stå fast på de løsninger, du vælger omkring din hest - for hesten vil hjælpe dig på vej. 

Det betyder ikke, at vi ikke kan lave noget med vores heste, men der er en vej til dette, som netop går gennem det empatiske parspektiv og som bidrager til at skabe samarbejde , tillid og langtidsholdbare resultater mellem hest og rytter. 

Jeg oprettede kurset og universet omkring det, fordi jeg gerne ville hjælpe andre på vej på samme rejse, som jeg selv har været på, hvor jeg havde brug for at finde en venligere måde at træne mine heste på og ændre voldsom adfærd hos heste end det jeg blev tilbudt de fleste steder. 

Empatisk horsemanship er for dig, som gerne vil blive klogere på hestens væsen og som gerne vil samarbejde med din hest med udgangspunkt i en forståelse af, at hesten er et levende, følende væsen. 

Empatisk horsemanship findes i flere udgaver:

- et årsforløb, hvor du får undervisning, gruppecoaching, en lukket facebookgruppe og rabat på alle ydelser gennem hele året. Som deltager på forløbet, har du altid mulighed for at få sparring på problemstillinger eller spørgsmål du står med. 

- et selvstudie, hvor du får al undervisningen på replay samt to individuelle online sessioner

Derudover kan der arrangeres kortere kurser og det er integreret i stort set alt hvad jeg laver med heste. 

KURSUSBESKRIVELSE EMPATISK HORSEMANSHIP

Vil du være med til et års forløb, hvor vi sammen udforsker at arbejde empatisk og indfølende med hestene?
Hvor du bliver klogere på både dig selv og hestene?

Du vil lære fundamentale principper omkring empatisk hestetræning, hvor vi inddrager at arbejde med følelser, kroppen, indlæring og samarbejde mellem hest og menneske, herunder også en bevidsthed om dig selv og din andel i samspillet med hesten.

Formålet med forløbet er give dig viden og færdigheder til at tænke i et bredere og mere empatisk perspektiv, hvor du lærer at forstå hvordan følelser, adfærd, krop og samspil mellem hest og menneske hænger sammen og hvordan du selv kan evaluere, afprøve og samarbejde med din hest.

 

Forløbet er for alle uanset disciplin og erfaring:
- dig der står med konkrete udfordringer med din hest som du gerne vil blive bedre til at forstå og løse med empatiske redskaber
- dig der er nysgerrig på en holistisk tilgang til at arbejde med heste
- dig der er ny med hest og dig der er erfaren
- dig der gerne vil have et ekstra lag på arbejdet med din hest
- dig der sammen med andre har lyst til at reflektere over det at arbejde med heste og sammen med andre blive klogere på både dig selv og hesten

Dette er ikke et "how-to-fix" kursus, men et kursus der går ind i at forstå og arbejde med helt grundlæggende elementer omkring horsemanship, som hjælper dig på vej til selv at finde kreative og langtidsholdbare løsninger sammen med din hest - så du skal have lyst til selv at komme på arbejde 

Undervejs får du de første fire måneder hver uge webinarer + demo og /eller live og gruppecoaching, online diskussions forum samt en lukket facebookgruppe til support, hvor der kan deles video og sparres med mig og de andre deltagere.

 

Herefter er der resten af året månedlig gruppe coaching.
Facebook gruppen kan du fortsætte med at være medlem af - også efter forløbet er afsluttet.

Som deltager på forløbet får du desuden 20% på 1:1 online sessioner frem til 30.6.26
Du får desuden en arbejdsbog (pdf) til forløbet.

Som opvarmning for forløbet får du fire ugers oplæg med SuccesMind / RytterCoaching omkring at arbejde med dig selv, dit eget mindset og lederskab. Materialet udgives 1. august 2025

I år har jeg desuden undervejs inviteret gæster ind til at bidrage med faglige input relateret til forløbet.

Datoer for lives og nye oplæg på forløbet:
(med mindre andet angives er tiden altid torsdag kl. 19)

Fra 1. august: facebookgruppen åbner og guiden til selvstudie sendes ud

29. august Opstarts webinar kl. 12 og study guide sendes ud
4. september
11. september
18. september
25. september
2. oktober
9. oktober
16. oktober FERIE
23. oktober
30. oktober
6. november
13. november
20. november
27. november
4. december
11. december

Herefter månedlige dialog sessioner:
15. januar, 19. februar, 19. marts, 16. april, 21. maj, 18. juni

Der er tre forskellige priser

A) Til dig der har hvad du har brug for og forholdsvis let kan gøre plads i din økonomi til at betale uden at det forandrer din hverdag og dine prioriteringer til dagligt. Pris 4500 kr.

B) Til dig der i hverdagen har hvad du har brug for, men måske på den korte bane skal ned prioritere ting som spise ude, nyt tøj, nyt sadelunderlag og lignende for at betale. Pris 3500 kr.

C) Du har ikke meget at gøre med, og skal i hverdagen lave stramme prioriteringer, men kan godt spare 200 kr. op pr. måned. Pris 2400 kr.

D) Gengangere + deltagere under 18 år. 1500 kr. (dog uden medfølgende rabat ordning)

Prisen er ikke et "hvad synes jeg kurset er værd" tilbud, men en mulighed for at flere kan deltage og få muligheden for at få ny viden og nye perspektiver samt sparring på at arbejde med heste.
Så jeg satser på at du vil være ærlig i dit valg af betaling og dermed være med til at gøre nye viden tilgængelig for flere.

Tilmelding er muligt løbende mens forløbet kører aktivt. Du vil uanset hvornår du tilmelder dig have adgang til sessioner, replays, rabatter , facebook gruppe m.v. Prisen er den samme uanset hvornår du tilmelder dig mens forløbet kører live.


Tilmelding er først endeligt gældende, med betaling på mobile pay 590052.

For tilmelding send en sms på 30 96 51 81 eller mail til info@hestenoerd.dk med følgende oplysninger:
Navn, adresse, telefonnummer, mail
Du vil derefter modtage en mail med yderligere info

JEG GLÆDER MIG TIL AT SE DIG!!!

TEMAER for forløbet:

Dit eget mindset og lederskab
Observation af adfærd og forståelse af hest / menneske samarbejde
Management med særligt fokus på ernæring
Følelser - CARE, PLAY, SEEK, LUST, FEAR, PANIC, RAGE
Mennesket i relationen
Kropssprog hos hest og menneske
Forståelse af hestens krop i adfærd og samspil
Hestens anatomi - også i fh.t. ridning og træning
Hest og menneske i samspil; krop, psyke og relation
Evaluere og arbejde med adfærd i samspil og samarbejde
Miljø og omgivelser som bundklang

bottom of page