Hestenoerd.dk
Fysisk terapi

Fysisk terapi er meget mere end velvære
Fysisk terapi kan hjlpe din hest med at beholde og udvikle sunde og funktionelle bevægemønstre og både være en god måde at forebygge skader på og en støtte under rehabilitering.
Gennem blide målrettede teknikker arbejde jeg bl.a. med muskler, fascia, led, sener og nervebaner med det formål at hjælpe hesten til at kunne bevæge sig gennem hele kroppen.
Når vi rider og træner heste, vil vi uvægerligt påvirke deres kroppe, ligesom vores egne spændinger og skøvheder forplanter sig til hestene. Derfor kan det være en god ide at fysisk terapi er noget der er ligeså fast som at ordne hove, tjekke sadel m.v.
Nogle af de tegn vi ofte ser ved heste, når kroppen driller er:
- hesten ændrer humør, bliver måske mere irritabel eller uvillig
- hesten bevæger sig anderledes
- hesten har mindre lyst til at bevæge sig
- hesten siger nej til ridning, træning, udstyr m.m.
- noget virker off uden du helt kan putte en finger på det
- der er øvelser eller gangarter som hesten har / får svært ved at udføre
- hestens adfærd har ændret sig
Jo hurtigere du reagerer på ovenstående, jo nemmere er det at hjælpe hesten og genoprette balancen i kroppen. Og tro mig: Når hesteejere oplever at noget er off har de stort set altid ret - også selv om der ikke var noget at se på røntgen, scanning etc.
Når jeg kommer på besøg hos dig og din hest får du, ud over fysisk terapi til hesten, som regel også hjemmearbejde og rådgivning omkring hvordan du kan hjælpe hesten i ridning og træning.
Rigtig mange af mine kunder er flittige med deres hjemmearbejde, hvilket også betyder, at de selv er med til at forebygge spændinger og skader i hverdagen.
Inden jeg udfører fysisk terapi, vil jeg som regel gerne vide lidt mere om din hests historik i fht alder, historie, sygdomme, skader, udfordringer m.v. og laver ganganalyse og vurdering af muskelsætning, postur, huld, balance, sanser, led m.m. - afhængig af hestens udfordringer.
VIGTIGT AT VIDE INDEN ET BESØG
Jeg har mange forskellige heste i hænderne og det vigtigste for mig er, at vi finder en tilgang, hvor hesten er tryg og kan slappe af bedst muligt. Jeg bruger derfor gerne tid på at "lære hesten at kende" inden vi går igang, da det giver bedre resultater, at hesten er tryg ved min berøring.
Det er vigtigt fordi hestens nervesystem ofte er i alarmberedskab, når hesten har spændinger og smerte, eller elt kommer det, og det er ikke en god forudsætning for at afspænde og balancere kroppen. Af samme grund giver jeg også gerne hesten små pauser undervejs, hvis der er behov for det, ligesom sessionen stopper INDEN hestens nervesystem har fået for mange input.
Jeg gør i det hele taget meget ud af at skabe et rum, hvor hesten kan være med og har derfor ofte noge rolige sessioner med hestene. Jeg arbejder gerne med heste som har udfordringer med i baggagen og tager mig gerne den nødvendige tid.
Undervejs forklarer jeg dig meget gerne hvad jeg laver og hvorfor, ligesom jeg altid skriver journal på hesten, som du selvfølgelig også er velkommen til at få en kopi af.
Vil du have en tid til et besøg eller ringes op, så send mig en sms på
+ 45 30965181
Jeg kører i hele landet
Hvis din hest har det svært og har brug for lidt ekstra tid, så giv mig gerne besked, så jeg kan give din hest de bedste rammer for at motage fysisk terapi