Hestenoerd.dk

Hejsa!
Jeg hedder Christina Medom og er indehaver af hestenoerd.dk
Jeg elsker at nørde i forskning, forstå hvordan kroppen og hjernen fungerer, men jeg kombinerer også dette mede hvad nogle betragter som mere alternative tilgange.
Jeg har altid været hestetosse, men det er først i mine voksne år, at jeg for altvor har taget skridtet og gjordt det til min levevej - og jeg har ikke kigget mig tilbage siden!
Min vej med hestene
Jeg har altid været vild med heste. Som barn / ung havde jeg ofte heste i hænderne, men ikke på rideskoler, mere i form af naboers heste jeg tiltuskede mig at passe og ride, parter m.m.. I en del år var jeg grundet rejser og børn en del til og fra heste og havde mest parter.
Da jeg som voksen købte min første hest, var der mange ting jeg fandt ud af, jeg ikke vidste eller forstod og i det hele taget blev nødt til at gøre helt anderledes, end hvad jeg før havde gjort. Det blev begyndelsen på en rejse ind i hestenes verden, som jeg som barn og ung kun havde turde drømme om kunne blive mit liv.
Så når hestelivet nogen gange bliver udfordrende, minder jeg mig selv om, hvor mange bønner, fødselsdagsønsker og stjerneskud der har indeholdt ønsket om netop dette i min barn- og ungdom.
Jeg startede med at uddanne mig til træner, men mange af de heste jeg havde i hænderne havde problemer i kroppen, så derfor blev jeg nysgerrig på at gå den vej. Det er end med en lang række uddannelser og kurser for at blive klogere på hestene.
Udover de mere videnskabsbaserede uddannelser har jeg også uddannet mig til dyrekommunikatør / telepatør og healer - fordi at der stadig er mange ting, som videnskab ikke kan svare på, men som vi ad andre veje kan få adgang til.
Sidst men ikke mindst finder jeg ernæring, mangement m.m. spændende og har derfor også været ad den vej for at forstå, hvordan vi kan give vores hestevenner de bedste betingelser.
Vejen har budt på møder med mange og meget forskellige heste, og for hver hest er jeg blevet lidt klogere på heste generelt, på hestekroppen, på mig selv og på den måde vi er sammen med heste på . Hestene selv er fantastiske læremestre, hvis vi er åbne for at udfordre vores egne perspektiver. DEt man i min optik lærer allermest om, ved at have heste, er sig selv. Fordi de er til stede nu og her, er nærværende og reagerer på det du er og kommer med, ikke på dine fortællinger, selvbedrag og ønsker til hvem du er.
Som nogett nyt og vildt tilbyder jeg fra marts 2026 et nyt uddannelsesforløb i fysisk terapi, Equine Spinal Integration Therapy (ESIT) og jeg glæder mig absurd meget til at dele min interesse, viden og færdigheder med andre hestenørder,.
Hjemme på min egen gård har jeg pt en flok på 10 meget forskellige heste. Det er heste som er kommet hertil af forskellige årsager, men sjældent planlagt, og som i hverdagen hjælper mig med at blive klogere på adfærd, træning m.m. og er mine hjælpere til undervisning, kurser, terapi forløb m.m.
Hestene er det sted jeg finder ro og tiden har det med at forsvinder, når der er dømt hestetid.
Hvis lille mig havde vidst, at dette ville blive mit voksenlivb, ville hun have været meget lykkelig.
Mine uddannelser:
Hestetræningskonsulent
Fysiurgisk Hesteterapeut
Kranio Sakral terapi
Masterclass Fysiurgisk Hesteterapi
Equine Tensegrity Balancing Therapy 1+2
Pædagog
Cand.mag. i Læring og forandringsprocesser
Derudover har jeg kurser indenfor
- ernæring
- hove
- dissektionskurser
- adfærd



