Hestenoerd.dk
Start 21. marts 2026
Equine Spinal Integration Therapy

Vil du kunne hjælpe heste til bedre fysisk velvære og bevægelse?
Så kom med på ESIT forløbet - et år hvor du lærer anatomi, bevægelse, manuel terapi og at se hesten i et helhedsperspektiv
Terapiformen Equine Spinal Integration Therapy (ESIT) har til formål at hjælpe hesten til frigjort og funktionel bevægelse gennem anvendelse af blide men effektive teknikker kombineret med elementer fra bl.a. kraniosakral terapi og tager udgangspunkt i en helhedsorienteret forståelse af hesten, hvor symptomer betragtes som systemiske og dette afspejles i den manuelle terapi.
Du vil i løbet af året lære om anatomi, bevægelse og manuel terapi, men også om hesteadfærd, smerte science, management og dyrklæge faglige emner, så du er godt klædt på til at yde en helhedsorienteret fysisk terapi til heste, Du lærer at forstå principperne bag terapiformen samt hvordan forskelligt væv agerer og så du også selv kan være kreativ og problemløsende med din terapi.
Undervejs i uddannelsen skal du øve dig på heste som du skriver journaler på.
INDHOLD PÅ UDANNELSEN
Anatomi og bevægelseslære 4 moduler
Overvejende teoretiske moduler , hvor du lærer om hestens anatomi, bevægelse og funktionalitet i kroppen. Du lærer om kroppens strukturerer, vævstyper, nervesystemet m.m.
Vi tager udgangspunkt i Ivana Ruddock-Langes materiale (Atlas of the Equine Muscosceletal System (bog) og Equine Anatomy in Layers (online dissektionskursus)) . Det er obligatorisk at rekvirere disse materialer inden opstart.
Modulet afsluttes med en skriftlig opgave, som du får feedback på (ikke eksamen)
Hesteadfærd, kommunikation og berøring 1 modul
Dette modul er en blanding af teori og praksis, hvor du bliver klogere på hesteadfærd og hvordan det at kunne aflæse og samarbejde med hesten har betydning for at have succes med fysisk terapi. Du lærer hvordan forskelige typer berørring har forskellig effekt og du introduceres til de første teknikker, som kan indlede en terapisession.
Blødvæv og grundlæggende principperne 1 modul
Dette modul er en blanding af teori og praksis, hvor du lærer om, hvordan du arbejder med de forskellige vævstyper og introduceres til de grundlæggende principper for manuel terapi, som er grundlaget for de teknikker du lærer på uddannelsen.
ESIT og supplerende teknikker 4 moduler
PÅ dette modul, som både er praktisk og teoretisk, lærer du at bruge den manuelle terapi til at skabe dynamisk kropsbalance og forstå de systemer i kroppen du arbejder med. Hovedfokus vil være på at arbejde med den sekundære respiratoriske mekanisme, det stomatognastiske system, ekstremiteter og den primære respiratoriske mekanisme (KST) tilsat supplerende teknikker fre bl.a. KST, BLT m.m.
Sygdomslære, førstehjælp , tænder og trenser 1 modul
På dette modul for du dyrlægefaglige input til relevante emner at have kendskab til, når du tilbyder manuel terapi til heste. Emnerne er vigtige både i forholld til at kende hestekroppen, hvad der indvirker på kroppen og hvornår det er relevant at samarbejde med andre faggrupper. Modulet forestås af dyrlæge og er både teoretisk og prakstisk.
Ernæring, management og udstyr 1 modul
Hesten påvirkes i dagligdagen af mange ting og med henblik på at kunne rådgive hestenes ejer bedst muligt og vide, hvornår det er relevant at samarbejde med andre faggrupper, introduceres du på dette modul for en række forhold som danner et vigtigt grundlag for hestens trivsel og bevægelse. Modulet er både praktisk og teoretisk.
Praksis dage 2 moduler
Som afslutning på uddannelsen er der to moduler med praksis dage. HEr vil du dels have mulighed for at øve teknikker, få opfrisket viden fra modulerne og få input til øvelser og træning du og hestenes ejere kan udføre sammen med hesten, men henblik på at øge effekten af den fysiske terapi.
Eksamen
Uddannelsesforløbet rundes af med en eksamen, hvor du selv skal aflevere en udvidet jpurnal på en af de heste du har arbejdet med under forløbet samt skal gennemgå en case og en skriftlig prøve.
PRIS
28.750 kr.
For mere info send en mail til info@hestenoerd.dk eller en sms med din mailadresse, så får du infomaterialer på uddannelsesforløbet.